New Life House PDF Udskriv Email

Jackline Kadogo
Denne dejlige pige bor i New Life Girls House, der har hun boet siden marts 2004. Hun blev født i den vestlige del af Kenya i 1995. Hendes mor forsvandt efter fødslen og Jackline har aldrig kendt sin far, så det var hendes bedstemor som tog sig af hende. Hun kender ikke andre i sin familie end bedstemoderen og en kusine. Hun kom ikke i skole som andre børn. På et tidspunkt kom Jackline til Nakuru og hun endte i et slags børnefængsel – det var dog for at beskytte hende, for hun blev svigtet af dem som burde tage sig af hende. I dag går Jackline i skole og møder ofte med smil på læben. Læs mere om New Life Girls House, hvor Jackline bor, sammen med mange andre piger.

Samueli Mugo
Charmetrolden her blev født i 2000, fra han var 8 måneder gammel var det hans storesøster Elizabeth, som tog sig af ham – da forlod deres mor dem. Samueli ved ikke hvordan hans mor ser ud, og det var ikke en nem tid da de boede alene med deres far. Han gav Samueli en slags hjemmebrygget øl, som gjorde den lille dreng beruset, og mange gange smed faderen dem ud af huset om natten, og de var tvunget til at sove udenfor. Samueli og hans søster kom til at gå i skole på New Life Africa School og de levede igennem længere tid af det mad de fik der. I Juni 2004 flyttede Samueli ind i New Life Boys House (og hans søster flyttede ind i NLGH). Han er i dag glad, livlig og fuld af charme. Læs mere om New Life Boys House, hvor der bor mange andre drenge end Samueli.

 

Nyheder

Mødeprogram for Danmarks turen 2010
 

Mødeprogram for Danmarksturen i september, oktober og november 2010 for Susanne og Leif Madsen

Programmet findes under Arbejdet & Lederne.

 
 
Haste sag, New Life Africa skole i Nakuru

Regeringen her i Kenya har sagt, at hvis skolebygningerne for de private skoler i landet ikke bliver forbedret, risikerer de at blive lukket. Dette vil vi ikke ønske for alle de 580 dejlige børn, som nu bliver hjulpet, både med skolegang og mad og på forskellige andre områder.Ikke mindst er det en kristen skole. Vi ville gerne appellere om ekstra hjælp til at bygge nye klasseværelser, så vi kan opfylde regeringens krav.
 
Indbetaling til New Life Africa International`s arbejde

Indbetaling til  New Life Africa International arbejde i Kenya, kan du vælge følgende muligheder:

Giro 134 4218 eller via bank til den jyske sparekasse, Billund. Reg.nr. 9712 Konto nr. 0741793075 Husk at påføre N.L.A.I.

Hvis det skal være til speciel formål, påføres dette under bemærkninger, og pengene vil gå til dette

 
Nye volontører

Mads og Jesper som er nyuddannet lærerer fra København er her de næste 3 mdr, for at hjælpe på skolen.

 
TV Midt Vest
TV udsendelsen på TV Midt-vest kan ses på Dette Link. Se seneste nyheder den 27.12.2007, programmet:"Et liv at give." om arbejdet i Nakuru, optaget den 30.11.07 af TV Midt vest.
 

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrevet