New Life Girls House PDF Udskriv Email
New Life Girls House er et rehabiliteringshjem for piger …

  • Et hjem for piger og teenagere, hvoraf mange har været seksuelt misbrugt.
  • En verden til forskel fra hvad de kom fra…
  • En hjælp til at få tillid til voksne mennesker igen…
  • Et springbræt til at leve et almindeligt liv og finde tro på fremtiden.
    New Life Girls House (NLGH) blev startet i juli 2003.
Mange piger i Kenya oplever at blive udstødt, seksuelt misbrugt, mishandlet og efterladt af familie og mange har gennem deres første leveår oplevet at være en kastebold mellem voksne uden relationer og tillid.

Efter at gadebørnsskolen blev startet kom flere piger og bad om hjælp. I byen er der ingen steder at gå hen, hvis man er blevet seksuelt misbrugt, hverken byen eller regeringen har nogen hjælp til dem. En flok piger flyttede ind i det nystartede hjem, og man så hurtig hvilken forskel det gjorde i pigernes liv at finde trygge rammer. Mange flere piger er kommet til. Sammen med de omk. 58 piger, som bor der i dag, bor der et ægtepar og en pædagog, som fungerer som forældre for pigerne. Pigerne går alle i en eller anden form for skole og tør i dag gå fremtiden i møde.
Vi er nu færdige med at bygge et 2 etagers hus til pigerne, hvor de har 8 mands stuer, spisesal og opholdsstue, samt baderum og rigelig med toiletter. Der er også aktivitets rum og kontorer, samt en lejlighed til ægteparret, som fungerer som forældre for pigerne.
Her er plads til ca. 60 piger og der bor allerede 58 piger, så det bliver hurtigt fyldt op.
Det er et moderne hus med klinker på alle 570 m2 gulve og fliser på væggene i baderummene, toiletterne og køkken og grovkøkken.
Dette byggeri blev muligt, på grund af at der var mennesker rundt omkring i verden, som var villige til at hjælpe til økonomisk.
Det var en stor dag da pigerne flyttede ind lige før jul i 2007, efter ca. 3 års arbejde med indsamling af penge og udførelse af selve byggeriet.
Pigerne står for de huslige gøremål, så som tøjvask, og rengøring, samt hjælper til med madlavning i samarbejde med personalet. – det er med til at give dem en ballast i livet, så de siden hen klare sig på lige fod med andre unge piger.

Ud over lektielæsning er pigerne aktive med sport, kor osv. efter skoletid. Samt alle er flittige deltager i kirkens arrangementer.
 

Nyheder

Mødeprogram for Danmarks turen 2010
 

Mødeprogram for Danmarksturen i september, oktober og november 2010 for Susanne og Leif Madsen

Programmet findes under Arbejdet & Lederne.

 
 
Haste sag, New Life Africa skole i Nakuru

Regeringen her i Kenya har sagt, at hvis skolebygningerne for de private skoler i landet ikke bliver forbedret, risikerer de at blive lukket. Dette vil vi ikke ønske for alle de 580 dejlige børn, som nu bliver hjulpet, både med skolegang og mad og på forskellige andre områder.Ikke mindst er det en kristen skole. Vi ville gerne appellere om ekstra hjælp til at bygge nye klasseværelser, så vi kan opfylde regeringens krav.
 
Indbetaling til New Life Africa International`s arbejde

Indbetaling til  New Life Africa International arbejde i Kenya, kan du vælge følgende muligheder:

Giro 134 4218 eller via bank til den jyske sparekasse, Billund. Reg.nr. 9712 Konto nr. 0741793075 Husk at påføre N.L.A.I.

Hvis det skal være til speciel formål, påføres dette under bemærkninger, og pengene vil gå til dette

 
Nye volontører

Mads og Jesper som er nyuddannet lærerer fra København er her de næste 3 mdr, for at hjælpe på skolen.

 
TV Midt Vest
TV udsendelsen på TV Midt-vest kan ses på Dette Link. Se seneste nyheder den 27.12.2007, programmet:"Et liv at give." om arbejdet i Nakuru, optaget den 30.11.07 af TV Midt vest.
 

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrevet