Losseplads projektet. Tumaini Jipya

Første gang vi besøgte lossepladsen i Nakuru, var den 28-06-2004, da vi var blevet fortalt af Ann-Katrine Jondahl, at der boede mennesker på lossepladsen.  Det var et ubehageligt syn, der mødte os. Det så ud som om skrallet var levende, men det var simpelthen, fordi der gik mennesker, gribbe og grise rundt overalt.

Når der kom en skraldebil og læssede skrald af, væltede alle folk sig over skraldet for måske at finde noget, der er værd at spise eller sælge. Mange har ikke råd til mad, så når denne madaffald kommer, bliver det ofte spist af dem som bor der ude. Børnene vælter sig rundt i skidtet og fortæller mig ivrigt om, hvordan de holder sig varme om natten, nemlig ved at kaste skidtet over sig selv og bruge det som tæppe, da nætterne er temmelig kolde i Nakuru.

Børn og unge, ja også mødre vader rundt i skraldet, for at finde noget spiseligt og ting som evt. kan sælges, eller bruges til at lave hjemmebryg, (øl) for at overleve, medens deres små børn bliver anbragt i papkasser rundt omkring, så moderen bedre kan arbejde.  

Det var for svært at se og opleve denne nød og elendighed, og tårerne fik frit løb, da vi gik dem alle i møde, denne morgen.

Vi havde nogle afrikanske medarbejdere med os, da det var for os et farligt sted at færdes alene. Folk kom glædesstrålende os i møde, og hilste med hånden. Ikke kun at nikke med hovedet, men hånden blev rakt frem og om vi ville eller ej, så hilste vi på de meget klistrede hænder, som næsten hang fast i vores hænder. Dette var for mig et kæmpe skridt, at skulle overtræde denne grænse, at få så beskidte hænder ind i min hånd. Men jeg havde bedt Gud om at give mig kærlighed til dem, så jeg var i stand til at møde dem, med kærlighed og åbne hænder.

Jeg glemte helt lugten, fra det varme affald og de snavsede børn og unge, som ville tæt på en. Der blev snakket og sunget og delt Guds ord, med dem, og 14 ønskede at komme til tro på Jesus. Dette blev starten på projektet på eller ved lossepladsen.  

Ingen andre projekter fandtes på daværende tidspunkt, på dette sted, så vi lejede et hus i nærheden, og startede en børnehave klasse, samt fællesskab for dem, som kom fra lossepladsen. Mange kom til og teenagere, og unge kvinder blev undervist i simpel regning og skrivning, da de aldrig havde gået i skole før. Her havde vi også fællesskab om søndagen, hvor der blev undervist i Guds ord. Efter en tid, kom mange andre projekter i dette område, og børnehave klasser blev åbnet et andet sted, i området. Projekter for bedstemødre, børnehjem og folkeskole for børn fra 1-8 klasse, blev bygget og startet af andre organisationer. Vi lukkede derfor vores børnehave klasse, og dette fællesskab blev flyttet til en kirke i nærheden.

Hus lejet i området

Der blev lejet et hus i området, som blev samlingssted for børn og unge samt kvinder, som havde brug for hjælp. Her blev der undervist i skrivning, læsning, regning, m.m. samt oplysning om AIDS, fremvisning af film om denne sygdom, som tager over 800 mennesker hver dag i dette land. Undervisning om andre sygdomme, børnepleje, m.m. Gruppe samtaler, og rådgivnings center for unge med problemer. Grupper som lærer at sy, madlavningsgrupper, hårfletning, fremstilling af grillkul fra jord og små affalds kul, som de tørrer på jorden, og bliver brugt til at lave mad på. Dyrkning af afgrøder i en lille have, eller en sæk som alle kan have uden for deres hus, til de almindelige grønsager. Indtægten går til de unge kvinder som laver arbejdet.

Den 8 maj 2005 var der en lands tv-indsamling i DK, til børn og unge i Afrika. Vi var så heldige at være et af de projekter, som skulle modtage nogle af de indsamlede midler. Vi kunne nu bygge et center for børn og unge i dette område, så der er bygget en permanent bygning i nærheden af lossepladsen. Hvor vi i dag har Tumaini Jipya, som betyder nyt håb center.  

Der er også et griseprojekt, i gang ud fra Tumaini Jipya, som virker som indkomstgivende projekt, og fungerer rigtig godt. En so koster ca.1000 kr. og når den får grise, som bliver solgt kan det give indtægter til driften af krisecentrerne. Det kunne være en god hjælp, hvis ellers der var flere grise, men lige nu har de kun et par stykker til driften, så det er slet ikke nok. Ved siden af dette projekt, er der også et ”bedstemor projekt”, hvor 10 bedstemødre, har fået 1 gris hver, som de skulle tage hånd om og når den vokser op og de igen får grise, kan de sælge de små og få en indtægt til husleje, mad, skole m.m. Fra New Life Africa International hjælper vi med at betale for de børn, som kommer på centeret, så de kan få en normal skolegang i området.

Krisecentrene i Nakuru startede i 2006

Krisecenteret på Filadelfia, startet ved hjælp af penge fra Danida i Danmark, er til hjælp for mange kvinder og og unge piger i Nakuru. Der kommer voldsramte, prostituerede, enker, alle er de forskellige kvinder med store behov og problemer. Nogle af dem flytter ind for at få hjælp i længere tid, mens andre kommer kun i dagtimerne.

Der er skolegang hver dag på centeret, da utrolig mange aldrig har gået i skole, så dette er til stor hjælp for dem. 

Vi tilbyder også undervisning i patchwork, hvor de laver flotte tæpper, som de kan sælge. De bruger stof rester, som vi får sponsoreret fra forskellige forretniger i byen.

Der bliver lavet tasker i mange forskellige farver, former, og faconer. De er lavet af affaldsplastik, som er samlet op, vasket og flettet til flotte tasker, som bliver solgt og dermed bliver en indtægt for kvinderne, så de kan købe mad, betale for husleje osv. Der bliver også fremstillet sæbe, som bliver solgt. Alt dette bliver lavet med henblik på salg, således at kvinderne får mulighed for at klare sig selv.

Der er også startet et hønseri, som skal skabe en indtægt til støtte til madudgifterne til de kvinder og børn som bor på centeret. Desværre stoppede det på grund af sygdom og andet.

Den store udfordring ligger i at få disse krisecentre til at blive selvforsynende og selvunderholdende i løbet af det næste år, da Danida som er projektets hovedsponsor, stoppede med deres økonomiske støtte sidst i 2007.

På nuværende tidspunkt bor der 4 kvinder på centeret, med deres 9 børn. Børnene fra begge centre hjælper vi i skole, ved at finde sponsorer til dem. Så de kan få uddannelse og forhåbentlig komme ud af fattigdommen som de lever i nu.

På centerne er der samtale grupper, folk som vejleder og rådgiver kvinderne, og de unge som kommer på centeret.

Det er en stor glæde, at se kvinder på dette sted, blive rettet op og få håb for deres fremtid. Det er en livsforvandlende proces som sker på disse centre, som ikke kan beskrives med ord. Krisecenteret hvor kvinder kan bo, er efter sigende det eneste af slagsen i hele Kenya. Der er nu ved at starte et hønse projekt op igen, da de allerede har husene til høns, som er klar til brug, og ved køb af høns som lægger æg, kan det igen være med til at give indkomst til krisecentrene.

Fra New Life Africa International, prøves der at rejse midler fra grupper og privat personer, til at hjælpe med driften til centrene.